Samtykke, adfærd og deltagelse
Ved tilmelding giver deltageren (eller deltagerens værge) samtykke til, at arrangøren må indsamle og behandle relevante personoplysninger i forbindelse med planlægning og afvikling af forestillingen, herunder også til brug for indhentning af børneattest i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Samtykket omfatter desuden tilladelse til, at der kan blive taget fotos og/eller video under prøver og forestillinger, som kan anvendes til dokumentation og markedsføring, herunder men ikke begrænset til, arrangørens hjemmeside og sociale medier, med mindre andet er skriftligt aftalt.
Arrangøren vil gerne gøre opmærksom på, at foreningen ikke har tegnet ulykkesforsikring for deltagere og frivillige, men alene har forsikring, der dækker professionelle involveret i produktionen. Vi opfordrer derfor deltageren – eller deltagerens værge – til at sikre sig, at der foreligger en privat ulykkesforsikring, som dækker deltagelse i forestillingen og de tilknyttede aktiviteter
Deltagelse i forestillingen forudsætter, at alle deltagere udviser respektfuld og hensynsfuld adfærd. Det indebærer, at man opfører sig ordentligt, behandler andre deltagere, instruktører og frivillige med respekt og bidrager til et trygt og positivt fællesskab. Mobning, krænkende adfærd eller respektløs omgangstone accepteres ikke.
Derudover forpligter deltageren sig til at møde op til de aktiviteter, der er markeret som mødepligtige, herunder blandt andet teltopsætning og oprydningsdagen, da disse er nødvendige for forestillingens gennemførelse.
Samtidig er det et stort ønske fra arrangørens side, at deltageren – i det omfang det er muligt – deltager i øvrige fællesskabsarrangementer og bidrager positivt til fællesskabet omkring forestillingen.
Samtykket er frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage ved henvendelse til arrangøren. Tilbagetrækning af samtykke kan dog have betydning for deltagelse i forestillingen.
Ved gennemført tilmelding bekræftes dette samtykke samt accept af ovenstående retningslinjer for adfærd og deltagelse.
Senest opdateret 03.03.2026