AUDITION 2026

Haveforeningen 92

Audition finder sted søndag den 8. marts fra kl. 10.00 på Ruds Vedby Skole.

Læs handlingen af Haveforeningen 92 under menuen “Årets stykke”.

Praktisk vedr. audition:

Du ankommer til Ruds Vedby Skole og får taget mål og et foto. Billedet bruges kun til at huske, hvem der er hvem, og bliver slettet, når dagen er ovre. Du må meget gerne medbringe de afbud for prøveperioderne, som du kender. Arbejde, større begivenheder eller andet vigtigt accepteres som fravær, og kan aftales løbende også.

Du udfylder et skema med ønsker til rolle. Vær gerne ærlig og skriv fx

  • Om du har krav for at være med i forestillingen
  • Ønsker til specifik rolle – Find rollelise længere nede
  • Ønsker til sang og/eller dans

Herefter følger en fælles danseprøve. Det er ikke obligatorisk, men vi opfordrer alle til at være med. Som hold vil I lære en kort koreografi. I skal ikke kunne den fejlfrit, men vi kigger efter, hvordan I bevæger jer og om I synes, det er sjovt at danse.

Herefter kommer I ind foran panelet som består af Instruktør Jesper Nielsen, Korleder og Vocal Coach Johnny Jørgensen, Koreograf Frederikke Dencker, samt en repræsentant fra bestyrelsen. Denne repræsentant har ingen andel i at fordele roller, men er der kun for at sikre, at alle får ens og fair behandling.

I rummet vil vi gerne høre jer synge. Det er ikke obligatorisk, og man behøver ikke få solosang, men vi vil gerne høre jeres stemme, hvilken korgruppe I skal sidde og hvad I kan. Vi opfordrer jer til at vælge en af sangene fra forestillingen, dog ikke et krav. I kan vælge mellem sangene:

  • Sladder og Brok
  • DK til EM
  • Bent
  • Det Går Nok
  • Tanker om Date
  • Mit Hjerte Bliver i Haven

Du behøver ikke kunne teksten udenad og vi kan også godt finde på at stoppe dig, før vi har hørt hele sangen. Det er ikke et udtryk for, at det er dårligt, men blot at vi skal nå at høre mange.

Herefter vil vi gerne høre dig sige replikker. Vi har forberedt nogle scener fra forestillingen, som vi opfordrer dig til at vælge, men du må også gerne komme med noget andet. En af os i panelet vil sige de andre replikker.

Vi ved godt, at en audition er en unaturlig situation, der føles kunstig, og at alle bliver nervøse. Det kan vi sagtens se igennem, når vi skal bedømme jer. Det er vigtigt for os, at rummet føles rart og trygt. Der er ingen rød buzzer eller skaldet mand med smarte bemærkninger. Alle bliver behandlet venligt, omsorgsfuldt og med stor respekt og taknemmelighed, for at I vil være med.

Herefter er audition slut. Vi bestræber på os på at fordele rollerne hurtigt, så I får svar i løbet af få dage.

Hvis det er helt umuligt for dig at komme til audition den 8. marts, kan du sende en videoaudition. 

Her vil vi gerne se dig :

Synge – helst fra forestillingen

Sige replikker – helst fra forestillingen 

Evt. danse, hvis du vil i betragtning som danser.

Vi skal have dine videoer senest søndag den 8. marts kl 12.00.

Vær sikker på, at vi kan åbne dem uden noget særligt program. Lav dem evt. som en skjult Youtube-video eller send dem på et Google-drev el.lign. Send din video til Jesper på aproposjesper@gmail.com

Hvis du har nogen spørgsmål vedr. audition, så send gerne Jesper en mail eller en sms på tlf. 22278742. 

Beskyttelse af personlige oplysninger
Sjællands Friluftsmusical - Ruds Vedby Borgspil

Vi bruger cookies på hjemmesiden, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookies gemmer anonyme oplysninger i din browser, der sørger for at huske dine indstillinger, når du vender tilbage til vores hjemmeside, at du kan bestille billetter og at vi bedre kan forstå, hvilke dele af hjemmesiden vores gæster finder mest interessante og nyttige.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies er altid slået til, da hjemmesiden ellers ikke vil fungere korrekt.

Tredjeparts cookies

Vi bruger Google Analytics for at samle anonyme informationer om antallet af besøgende på hjemmesiden, og hvilke sider der er mest populære eller ikke virker efter hensigten.

Ved at have denne cookie slået til hjælper du os med at gøre vores hjemmeside bedre for dig og andre besøgende.