PRAKTISKE OPLYSNINGER

Hos Ruds Vedby Borgspil gør vi alt for at sikre, at I får en uforglemmelig aften i Vedbygaards gamle park. 

Herunder har vi samlet en masse svar og vejledning til de spørgsmål, vores gæster typisk har forud for en forestilling.

Klik på et emne for at se hele vejledningen nedenunder.

Hvis du har et spørgsmål, der ikke bliver besvaret herunder, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på e-mail, telefon eller via vores Facebook-side.

Se hvordan du finder frem til borgspillet på siden Find vej.

Hvis forestillingen aflyses inden dens begyndelsei løbet af 1. akt eller i den indlagte pause, ombyttes billetterne til en forestilling en anden dag eller refunderes.

Hvis forestillingen aflyses efter begyndelsen på 2. akt, bliver billetterne ikke refunderet eller ombyttet til nye billetter. Hvis der er ledige pladser en anden dag vil der dog blive udstedt ”regnbilletter”, der giver adgang til at se 2. akt en anden dag. Der vil i sådanne tilfælde ikke kunne garanteres, at en gruppe vil kunne få samlede siddepladser.

Under forestillingen er det muligt at komme ubemærket til og fra amfiscenen via udgangen bag stolerækkerne i højre side.

Hvis du ønsker at tage familiens mindste med til forestillingen, har du mulighed for at sætte dig på bagerste stolerække og placere barnevognen umiddelbart bag pladserne.

Vi modtager Visa/Dankort og alle gængse kreditkort – men desværre ikke almindeligt Dankort.

Det er også muligt at betale med MobilePay.

Du kan medbringe en udskrift af hver enkelt billet til forestillingen eller fremvise på telefonen. Når du ankommer i parken, bedes du henvende dig i billethuset, hvor du vil få indløst billetterne.

Middagsbilletter skal ikke indløses. Her henvender du dig blot i spiseteltet, hvor dit navn vil være registreret i forvejen.

Er du kørestolsbruger, vil du kunne se forestillingen fra forreste række, samt blive kørt ned til amfiteateret.

Husk at besøge vores toilet ved parkeringen inden I bevæger jer ned mod amfiteatret.

Bemærk, at der er en trappe med tre trin op til toiletvognen.

Af hensyn til de optrædende og de øvrige publikummer er det desværre ikke tilladt at medbringe hunde på eller bag publikumsrækkerne.

Da der i løbet af forestillingen også kan forekomme høje lyde, er tilskuerpladserne generelt ikke et hundevenligt område.

Det er ikke tilladt at foretage video- eller lydoptagelser af forestillingen.

Du må gerne tage billeder under forestillingen, så længe det foregår uden flash/blitz.

Inden forestillingen har du mulighed for at indtage en lækker middag i vores spisetelt. Se billetsiden for bestilling, menu og priser.

Før forestillingen og i pausen bliver der solgt kolde og varme drikkevarer samt kage, slik, is, popcorn m.m.

Efter forestillingen kan du købe øl, vand og vin i spiseteltet indtil kl. 23.30.

Vi beder dig om at slukke din mobiltelefon under forestillingen af hensyn til de andre publikummer og skuespillerne.

Der er gratis parkering i området bag Ruds Vedby Kirke, hvor vores venlige parkeringsvagter står klar til at hjælpe dig på plads.

Der vil lidt over halvvejs i stykket være indlagt en halv times pause.

Vi beder dig om ikke at ryge under forestillingen af hensyn til de andre publikummer.

Vores tribune er forsynet med unummererede stolerækker.

Kørestolsbrugere kan se forestillingen fra forreste række.

Under forestillingerne er vores toiletvogn med herre- og dametoiletter åben. Toiletvognen finder du ved parkeringen omkring spiseteltet.

Kørestolsbrugere bedes være opmærksomme på, at der er en trappe med tre trin op til toiletvognen.

Da vi spiller udendørs på vores amfiscene, anbefaler vi dig at tage varmt tøj på, da det godt kan blive køligt sidst på aftenen.

I tilfælde af regn frabeder vi os brug af paraplyer, da de ødelægger udsynet for de publikummer, som sidder bag dig. Medbring hellere regnslag eller -tøj.