AUDITION
Auditionen til årets borgspil 2023 finder sted:
lørdag d. 4. marts kl. 10-19
Der afholdes danseprøver kl. 11 og 16.30. Kom gerne til prøven kl. 11, så vi undgår et for stort hold om eftermiddagen.
Efter den første danseprøve er der individuelle sang- og skuespilprøver, som du kan læse mere om længere nede.
Mens du venter, vil vores syersker stå klar til at tage mål til dit kostume. I ventetiden skal du også huske at udfylde en infoseddel med dit navn og oplysninger samt tilladelse til, at vi må indhente en børneattest.
Sang- og skuespilprøver
Til audition vil vi gerne høre dig synge en sang. Under Auditiontekster finder du fire sangforslag med tekst og backing track at øve til. Vi medbringer samme backing tracks til audition, så du også kan synge til dem dér.
Du er også velkommen til at vælge en anden sang og synge enten a capella eller medbringe dit eget backing track. Det vigtigste er, at det er en sang, du kender godt og er komfortabel med at synge.
Derudover vil vi gerne høre dig i en af de to skuespiltekster, du også finder under Auditiontekster.
Vælg én, læs den godt igennem og lær den gerne udenad, så du er fri til at arbejde med den til
audition.
Auditionen slutter, når du har været inde til din individuelle prøve.
Har du lyst til at hjælpe med scenekonstruktion, kostumer eller andre praktiske gøremål, er du også meget velkommen til at møde op på dagen eller kontakte os. Det kræver ingen audition.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle til audition på “Lykke For Land og Folk”!
