Premiere på “Satans Kvinde”!

Så nåede vi endelig dagen, hvor årets stykke “Satans Kvinde” har premiere! Det er kl. 19.30, det går løs i Vedbygårds park, og vi spiller onsdag til lørdag i de næste to uger.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at købe din billet til en af spilledagene på billetsiden.

Og hvis det er første gang, du skal opleve borgspillet, så husk at kigge på vores side med praktiske oplysninger. Husk også, at du kan bruge dit Dankort i vores spisetelt.

Her fra os i Borgspillet skal der lyde en stor tak til alle vores støtter, hjælpere og sponsorer, som bidrager til at vi igen i år kan lave teater på vores skønne amfiscene.

Vel mødt i parken!