Praktiske oplysninger

Dankort

Det er muligt at betale med Dankort i vores spisetelt.

 

Parkering

Der er masser af parkeringspladser bag Vedbygård. Er du handicappet eller dårligt gående, er der mulighed for at parkere helt tæt på scenen.

 

Billetindløsning

Du skal medbringe en udskrift af hver enkelt billet til forestillingen. Når du ankommer i parken, bedes du henvende dig i billethuset, hvor du vil få indløst billetterne.

Middagsbilletter skal ikke indløses. Her henvender du dig blot i spiseteltet, hvor dit navn vil være registreret i forvejen.

 

Amfiscene

Under forestillingen er det muligt at komme ubemærket til og fra amfiscenen via udgangen bag stolerækkerne i højre side.

Siddepladser

Vores tribune er forsynet med stolerækker.

Kørestolsbrugere kan se forestillingen fra forreste række.

Vind og vejr

Da vi spiller udendørs på vores amfiscene, anbefaler vi dig at tage varmt tøj på, da det godt kan blive køligt sidst på aftenen.

I tilfælde af regn frabeder vi os brug af paraplyer, da de ødelægger udsynet for de publikummer, som sidder bagved. Medbring hellere regnslag eller -tøj.

Barnevogne

Hvis du ønsker at tage familiens mindste med til forestillingen, har du mulighed for at sætte dig på bagerste stolerække og placere barnevognen umiddelbart bag pladserne.

Hunde

Af hensyn til de optrædende og de øvrige publikummer, er det desværre ikke tilladt at medbringe hunde på eller bag publikumsrækkerne. Da der i løbet af forestillingen også kan forekomme høje lyde, er tilskuerpladserne generelt ikke et hundevenligt område.

 

Mad og drikke

Inden forestillingen har du mulighed for at indtage en lækkert middag i vores spisetelt. Se billetsiden for bestilling, menu og priser.

Før forestillingen og i pausen bliver der solgt kolde og varme drikkevarer samt kage, slik, is, popcorn m.m.

Efter forestillingen kan du købe øl, vand og vin i spiseteltet indtil kl. 23.30.

 

Pause

Der vil lidt over halvvejs i stykket være indlagt en halv times pause.

 

Toiletter

Under forestillingerne er vores toiletvogn med herre- og dametoiletter åben. Toiletvognen finder du bag amfiscenen, et øjebliks gang nede af grusvejen.

Kørestolsbrugere bedes være opmærksomme på, at der er en trappe med tre trin op til toiletvognen.

 

Mobiltelefoner

Vi beder dig om at slukke din mobiltelefon under forestillingen, af hensyn til de andre publikummer.

 

Kamera og video

Det er ikke tilladt at foretage video- eller lydoptagelser af forestillingen.

Du må gerne tage billeder under forestillingen, så længe det foregår uden blitz.

 

Rygning

Vi beder dig om ikke at ryge under forestillingen, af hensyn til de andre publikummer.

 

Handicapforhold

Er du kørestolsbruger, vil du kunne se forestillingen fra forreste række, samt parkere tæt ved amfiteateret.

Bemærk, at der er en trappe med tre trin op til toiletvognen.

 

Aflysningspolitik

Hvis forestillingen aflyses inden dens begyndelsei løbet af 1. akt eller i den indlagte pause, ombyttes billetterne til en forestilling en anden dag eller refunderes.

Hvis forestillingen aflyses efter begyndelsen på 2. akt, bliver billetterne ikke refunderet eller ombyttet til nye billetter. Hvis der er ledige pladser en anden dag vil der dog blive udstedt ”regnbilletter”, der giver adgang til at se 2. akt en anden dag. Der vil i sådanne tilfælde ikke kunne garanteres, at en gruppe vil kunne få samlede siddepladser.