Billetter til “Midt i Lyset”!

midt_i_lyset_smallSå er billetsalget til Ruds Vedby Borgspil 2016: “Midt i Lyset” åbnet!

Efter nogle år med dramatiske og til tider drabelige tragedier kan vi i år lette stemningen med den fornøjelige musical-farce “Midt i Lyset”.

I årets borgspil følger vi de to unge mænd Peter og Jacob, som i starten af 1930’erne begiver sig til førkrigstidens Berlin for at møde den danskfødte verdensstjerne Asta Nielsen. Du kan læse lidt mere om “Midt i Lyset” under ‘Årets stykke‘.

Forestillingen har premiere onsdag d. 10. august og spiller derefter 11. til 13. samt 17. til 20. august.

Når du læser dette er det allerede muligt at sikre sig billetter til en uforglemmelig aften i komikkens tegn – så skynd dig ind forbi vores billetside! Og husk, at du som altid kan nyde en lækker Borgspilsmiddag i vores smukke park før stykket.

Vi ses i parken til otte forrygende festlige forestillinger!