Billetter til “Grauballemanden – The Musical”!

Nu er det endelig blevet muligt at købe billetter til årets Borgspil 2018: “Grauballemanden – The Musical”! Spild ikke tiden med at læse den her nyhed, men skynd dig ind på Billetter-siden og bestil! Bare rolig – vi venter på dig her.

Tilbage? Godt!

Huskede du også at bestille en lækker Borgspilsmiddag i vores hyggelige spisetelt? Nej? Ingen panik – du kan sagtens nå at sikre dig madbilletter samme sted, så du ikke går glip af årets delikate menu, som vi tilbyder i samarbejde med Henrik Slagter. Kom nu – din nabo har allerede bestilt!

Og skulle du være en af de få, som endnu aldrig har oplevet et af Borgspillets stykker (fy!), så gør dig selv den tjeneste at læse mere om forholdene i parken under ‘Praktiske oplysninger‘. Og ja – vi HAR popcorn!

Tilbage er der kun at sige, at vi glæder os afsindigt til at vi ses i Vedbygaards gamle park til otte hysteriske, gakkede (og lidt frække) aftener i jernalderen!